De første kommentarer om min forsvinden fra facebook var: Nu har du meldt dig ud af fællesskabet eller jeg synes nok jeg havde mistet en ven.

De kommentarer var ironisk ment

Men så fik jeg en sms idag som lyder: “Valgte du godt nok at slette din facebook? Nu mangler du bare at afskaffe din mobil og på landet med 20 katte”

Den besked sårede mig. Hvis folk opfatter mig som hende den skøre fra the simpsons med det uglede hår og 1000 katte, så kan jeg da godt forstå hvorfor jeg ikke har en kæreste.

Så istedet for at flygte fra en facebook med det formål ikke at iscenesætte mig selv mere,  har jeg iscensæt mig selv til at være en taber.

Jeg vil bare  glemme det og bare være mig selv. Personen der sendte den sms var af mandlig køn…. de er også idioter…. og ikke mere min ven.

Jeg startede ugen med ikke at vide hvilken studieretning jeg skulle vælge. På den ene side ville jeg gerne være i en grupppen, for det er for hårdt at være alene. Den eneste mulighed var hvis jeg skiftede til LM. Det kan godt være planlægning lyder spændende, men jeg tror der gemmer sig meget tørt stof i det. Desunden manlger jeg viden fra et halvt semester, som jeg så skulle indhente.

Det var heldig jeg valgte den rigtige studieretning MS. Kurserne har været enormt spændende (fra matematik til både). Jeg har ligeledes taget mig sammen til at løse opgaverne i kursurne. Hvilket har gjort at jeg føler mere selvsikker i matlab.

Det kursus der har overrasket mig mest er remote sensing. Jeg har lært hvorfor himlen er blå og skyerne hvide. Jeg vil gerne specialisere mig indenfor remote sensing, derved kunne jeg få arbejde i Foulum, hvilket kunne indebære en masse tværfaglighed, eller få arbejde i Nederlandene, hvor europas førende Remote Sensing institution ligger. Tja I læste rigtig. Inka kan få arbejde 40 km fra Zwolle.

Jeg var ved at danse og skrige af jubel. En drøm der kan gå i opfyldelse. Jeg takker alle der har skubbet mig gennem uddannelsessystemet, så jeg komme derhen hvor jeg ønsker, selvom jeg de 6 år i kunne se hvor det skulle ende. Herrens veje er uransagelige, men målet står klart.

Jeg ved godt der stadig er hindringer. 1. Kan jeg få arbejde der? 2. Kan Marc huske mig og vil han elske mig? Men jeg er så tæt på målet, så jeg skal bare kæmpe de næste 1½ år og håbe jeg vinder. Hvorfor skulle jeg ikke vinde? Jeg har defineret drømmejobbet og drømmeprinsen.

I uge denne uge blev min veninde gift. Det var et smukt bryllup.

Jeg har stadig kunne undvære fællesskabet i facebook.

Så kom dagen hvor jeg havde meldt mig ud af facebook

Jeg ville gerne fortælle hvorfor. Men der er egentlig ikke en rigtig fornuftig grund til det. For det første synes jeg der er mange af dem som har tilføjet mig ikke er mine venner. Det ville nok anses som sårende at slette venner.

De virkelige venner jeg har snakker jeg ikke med gennem facebook. Så hvorfor har jeg facebook. Jeg troede jeg kunne fortælle et budskab, men den blev druknet i alle de andre budskaber.  Det gjorde mig lidt rasende at budskabet om hvilken BH-farve var mere spredt end bilfri uge 2.

Facebook blev meningsløs for mig. Hvorfor have venner der ikke vil snakke med en? Fedt jeg er fri  :)

Billederne er fra sneen. Det ene billede viser at der er lys for enden af tunnelen. Ja det er der med de to personer som har hjulpet mig gennem vinteren.

Det er bare dejligt at være Inka.

Okay ærligt indrømmet har jeg travlt med at gøre mit projekt færdig.  Jeg er bare så fuld af overspringstanker.  Den lille filosof inde mig vil så gerne tænke på alt mulig andet end GPS og statetisk, men især komma, grammatik og alt det der.

Jeg tillod mig at holde en fridag i Torsdags. Jeg nåede godt nok slet ikke det jeg havde planlagt at nå onsdag, men jeg synes jeg havde arbejdet hårdt på projektet og ingen kan forlange mere af mig end det. Jeg var på biblioteket. Det mindede mig om at det er flere måneder siden jeg har været der sidst, pga. projektet.  De har fået bygget om og fået en grøn lysring i loftet, jeg kan ikke lige gætte mig til hvad den skal symbolisere, men muligvis en trækrone . Jeg elsker at være på biblioteket, der er en herlig stilhed. Alle de bøger med viden og gode historier. Jeg tror biblioteket må være en slags kirke for mig. Stilhed og svar kan man finde der. Som en CS’er fortalte “På byens bibliotek kan man se hvor godt en by har det!”. Jeg lånte en CD fra White Lies, som jeg havde ventet på i over 6 måneder, og en bog fra Hanne Vibeke Holst. Jeg ved godt der blev fortalt hun havde et meget feministisk synspunkt på verden, men jeg bliver da nødt til at læse noget fra hende for at vide om det passer:). Jeg glæder mig til at være færdig med projektet og kunne ligge henslængt i sofaen med en god bog og en kop te på den fredag aften.

Den dag var jeg også til frisør og blev klippet. Ren forkælelse :_) I biografen og se Avatar, god film. Jeg besøgte også en veninde Det var en virkelig dejlig dag for Inka.

Igår fik jeg min søster til lave en fin forside til min rapport og læse rapporten igennem. Jeg skal nok bestå sagde hun, hvis jeg lige bruger weekenden til at blive færdig.  Jeg synes det er hyggelig at sidde i sin lejlighed og pusle med projektet, men det er afslutningen som er noget svær at færdiggøre. Konklusion, kommaer, korrektur, hvor skal jeg printe og aflevere det man nu har brugt så lang tid på og ikke synes er helt afsluttet.

Denne morgen vågnende jeg ved at White Lies på  mit anlæg. Herligt musik. Romantisk, drømmende og lidt trist. Passer perfekt til mig. I en sang bliver ordet Avatar sunget. Jeg synes lige jeg ville slå ordet op. Det bestod noget af en inkarnation af et højere væsen. Inkarnation betyder så kropslig manifestation.  Jeg kan man virker meget højrøvet, arrogant og andre negative ting, hvis jeg skriver dette. Men nogen gange føler jeg mig som en inkarnation af et højere væsen. Alle de tanker og idéer jeg render rundt med må jo komme fra et eller andet sted.  Men det er nok noget jeg skal holde lidt hemmeligt,  da andre mennesker vil synes jeg er mere mærkelig end ellers

Min filosofiske tankegang kom over mig igår.

Jeg betragtede samfundet som en skov.

Rødderne graver jeg ned i traditionerne.

Den nederste del af træet (træstubben) kommer ingen vejne og er overdækket af mos.

Stammen er ryggraden og vil ses.

Trækronen og bladene hungres efter lys.

Hvis man overfører dette til mennesker, så er rødderne dem er siger “Det plejer vi at gøre, derfor!”.

Træstubbene følger bare strømmen og siger “Det gør de andre derfor gør jeg det også”. De er bange for at blive holdt udenfor. (Jeg vil engang skrive mere om træstubbenes synonym)

Stammen er de folk i samfundet som gerne vil gøre noget stort. De er politiker, kendte og ledere. De siger “jeg vil gerne ses og høres”

Trækronerne og bladene vil gerne have lys. De stræber efter oplysninger og viden. Det er dem som skaber nye ting. De siger “Hvorfor? Er det ikke muligt hvis vi gør sådan og sådan”

Skoven kan ikke være grøn og stor uden alle træets elementer. Rødderne skaber en fundament for træet og suger vand, altså sørger for at blæsten ikke vælter træet og  rammerne for liv er der. Stammen viser træets styrke ved at vokse sig stor. Jo mere overskud træet har jo store bliver træet. Stammens tilstand viser træets styrke. Jo højere træstammen er jo højere kommer trækronen op. Jo højere den er oppe jo mere lys får den, da de andre træer ikke skygger for den. Bladene forvandler c02 til ilt ved at anvende lys. Smart Bladene giver træet energi og reflekterer lys.

Træet kan ikke leve uden dens rødder. Men den kan godt leve uden dens blade. Træet kan endnu leve uden en stamme. Det er her fru træstub kommer ind i billede. Træstub har nemlig ingen stamme mere og lever nede ved den dunkle skovbund.  Den for sjældent noget lys at se. Der er heller ikke ingen der ser den. Den laver i selskab med rødderne og udlever traditionen, selvom de er forældet, og gør bare som de plejer.  Langsomt bliver træstubben overgroet af mos uden at den lægger mærke til det. Træstubbene kan heller ikke flytte sig, da rødderne holder dem fast. Man ved hvor man har dem, men lægger ikke mærke til den. Træstubben mister også sin evne til at kommunikere med trækronerne. De lever i en hel anden og opløftet verden.  Træstubbene producerer co2, men ved det ikke selv. Nogle er heldige og får et fingerpeg fra stammerne omkring, at de gerne må vise sig mere frem. Derved får de starten på et nyt skyd, men det er sjældent det sker. De dør den langsomme og kedelige dø i skjul.

Træet kan ikke leve uden rødderne. Hvis træet bliver fældet, så dør bladene først. Stammen kan efter sin død leve mange år som et møbel, fx kommode, eller være uheldig at ende som toiletpapir. Så samfundets ledere og tænkere kan ikke lave uden samfundets middelklasse (jeg synes ordet pøblen var for ond). Der er nogen der skal gøre det beskidte arbejde, så de andre kan føre sig frem eller fordybe sig i noget viden.

Den opvakte læser tænker nok ‘Hey, dør bladene ikke om vinteren? Din teori holder ikke’´ Jo rigtignok mens rødderne, træstubbene og stammen er der hele tiden, forsvinder trækronen om vinteren. Tænkerne skifter meget humør. Nogen gange er de helt vild glade og producerer en masse godt. Andre gange ligger de visne i skovbunden, deprimeret og nogen at foretage sig noget. Men der kommer altid et forår hvor kunstneren,  opfinderen, filosoffen og trækronen blomster på igen med fornyet energi.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige at jeg er en trækrone, som hader at ligge nede i den dunkle skovbund fra november til marts mellem træstubbene. Jeg føler mig så lidt værd dernede. Selv træstubbene kan give mig det indtryk at de er mere værd end mig. Træstubbene har forhold med enten rødderne, nabotræstubber eller mosen. Nogen har måske et forhold til svimmelsvampen eller en gnaver, hvilket er et elendigt forhold. De er i forhold med hinanden da de ved hvor de har hinanden. Måske er forholdet ikke så spændende men det er forudsigeligt, en træstub flytter sig ikke.

Men et blad eller trækrone holder sig højst et sted et par måneder om året.  Dernæst blæser det ned og lander et nyt sted hver vinter. Næste forår vokser måske bladet på et andet. Ingen kan indlede et forhold med et blad og tro de ved hvor de har hinanden om 5 år. Ikke fordi alle blade er utro, men fordi bladene søger nye udforinger hele tiden.

Jeg er et blad. Jeg elsker friheden oppe i træerne toppe, jeg vil ikke være bundet af noget og jeg vil gerne lære noget nyt hele tiden.

Undskyld det blev en lidt lang tekst. Så jeg vedhæfter lige nogle triste trækroner fra vinteren. Det er som om man ikke tager billeder af træer om sommeren, der er jo så mange af dem. Længe leve de grønne skove.

Der var faldt lidt sne her i midten af februar, så jeg ville lige vise hvordan min altan ser ud om vinteren.

Lørdag d. 21 februar faldt der meget sne, men allerede om aftenen regnede det. Så da jeg var ude at skrøjte om søndagen(på Michaels fødselsdag var der intet sne tilbage  )

Jeg håber mine planter overlever vinteren.

Jeg glæder til at spise skovjordbær til sommer

 

 

Igår så jeg en fasan tror jeg, som løb ude på engen. Jeg prøvede at fotografere den, men jeg er tvivl om den kan ses.

Jeg havde jo helt glemt jeg havde en blog. Desværre er det lidt siden jeg har fået taget nogle billeder, så der kommer ingen billeder i dag.

I dag har jeg filosoferet lidt. Jeg har sådan en lyst at skrive det hele ned et sted. Allermest har jeg lyst til at skrive det i min facebookprofil. Men jeg tør ikke, da facebook allerede har været i gang med at sælge mine statusopdateringer videre til andre hjemmesider, som gør det muligt for alle mennesker at læse det.

Jeg derfor skriver jeg hellere her. Jeg ved godt at alle oplysninger man lægger ud på nettet bliver gemt, men jeg har altså også lyst til at fortælle verdenen noget, selvom min stemme må lyde så lav i forhold til alle de andre stemmer der lagt ud på nettet.

Tja jeg kan da starte med at fortælle hvad jeg har foretaget mig denne weekend. I fredags var jeg til fredagsbar på studiet og kollegiet. Det var hyggeligt. På kollegiet aftalte vi at købe forskellige specialøl og have lidt ølsmagning. Der fandt jeg ud af at jeg godt kunne lide en mørk tjekkisk øl, noget med BB, jeg desværre glemt øllens navn. Jeg tror også kun jeg vil kunne drikke en af disse øl uden at blive træt at den.

Lørdags var jeg ude at shoppe. Herligt at få tid til det. Jeg ved godt at man som studerende plejer ikke at have penge. Men for mig mangler jeg mere tiden til at shoppe, for studiet tager hverdagene. Så lørdag formiddag er den eneste tid man kan shoppe, og der har man for det meste bare lyst til at sove længe. Nogengange overvejer jeg at læse noget indenfor humaniora, der har de masser af tid, men problemet er bare de ingen karriere muligheder har.

Ellers gik lørdagen med lidt sigth seening, kirke besøg og lidt snak med nogle flotte udenlanske fyre. Wauw de er så anderledes end danske fyre. Hvem har egentlig lige fundet på at danske fyre skal have øl-maver, grimt hår, være 1.60 høj og med en selvtillid at de tror de er kongen af verdenen. Jeg forstår det ikke. Tro mig, jeg går ikke kun efter udseendet, jeg har givet dem en chance. Men når man først har givet dem lidt opmærksomhed, så tror de at de kan gøre hvad som helst. Okay der findes også danske fyre der er gode nok, men de har alle kærester, og mange af elendige fyre har endda søde kærester, hvilket er lidt synd for dem. Hmm NEJ jeg vil ikke rode mig ud i noget for at stjæle en andens kæreste.

Det jeg kom frem tid, var at jeg hellere søge kærligheden andre steder i verden. Det kan ikke passe at en sød, klog, slank, sund, “tusind andre gode egenskaber” skal være single, når dumme trunter for lov til føde en masse børn og gøre fremtidens arvemasse dårligere. (jeg er altså ikke nazist) Eller at jeg giver alt min kærlighed til en som ikke værdsætter det, som er grim, dum mm. og tror han er kong gulerod. Nej, så jeg vil prøve at finde andre græsgange, hvor menneskernes værdier passer bedre til mig.

Jeg ved godt jeg burde færdiggøre min uddannelse først. Men jeg kan ikke se formålet med at have en god uddannelse og tjene masser af penge, hvis man ikke har en man kan dele dem med. Jeg kan godt lide min uddannelse og jeg glæder mig til jeg kan bruge den. Men hvad hvis bruger hele min ungdom på karrieren, og lægger andre værdier som kærlighed, familie, oplevelser og personlige erfaringer væk. Jeg tror ikke jeg er stærk nok at finde ud af som 30 årig at jeg stadig er single, og den eneste jeg kan bruge energi på er arbejdet. Og når jeg går på pension har jeg ingen familie og har ikke oplevet noget af betydning i livet, for jeg har arbejdet det hele væk. Det er jeg bange for.

Derfor har jeg besluttet mig for at jeg giver det her en chance på et halvt år. Hvis jeg stadig ikke har fået en kæreste, så vil jeg tage en rejse ud i verden og møde andre kulturer. Finde ud af hvem jeg er, om jeg virkelig har lyst til at bo og arbejde i et koldt land, uden en mand og børn. Måske er det bare en rejse der skal få den eneste ene til at lukke øjnene op og elske mig, som jeg er. Jeg har prøvet at efterligne piger, dumme, snakkende, med opstopper næse, med en lyst at være urimelig og skælde ud, men det hjælper ikke, for det er ikke mig. Jeg har ikke lyst til at være andre end mig, men måske ville et eventyr gøre mig mere attraktivt.

Jeg håber da på at en af de internationale studenende er den eneste ene. De ser godt ud, de er modige og fleksible, fordi de tør tage til det kolde danmark, de er intelligente, da de studerer. De kunne være så romantisk at rejse med ham til Paris, Rom, eller hvor han nu kommer fra, og studere der. Jeg godt jeg dagdrømmer. Og jeg ved godt at Danmark er “det perfekte land” med gratis uddannelse, skatter, sygesikring, børnepleje og alt mulig andet godt, så det ville være dumt at forlade det. Men hvad hvis jeg føler mig mere hjemme et andet sted. Hvad hvis jeg ikke behøver de gaver den danske stat kan tilbyde mig. Hvad hvis jeg kan være så sund, klog mm. så jeg godt kan klare mig uden. Jeg tror jeg vil føle mig stærkere og kæmpe mere for det jeg vil. Ligenu kan jeg jo ikke kæmpe for noget. Man må ikke kæmpe for kærligheden som pige. Jeg kan godt følge med i studierne, er der behøver jeg ikke kæmpe. SU’en er høj nok til at man ikke behøver kæmpe for penge. Man lever som om man gik i søvne.

Derfor har jeg besluttet mig for at jeg vil prøve noget nyt, og jeg har skrevet det her så andre vil huske mig på, at jeg skal gøre det. Jeg kan jo altid fortsætte med min uddannelse. Og hvis jeg ikke finder kærligheden vil jeg også sørge for at arbejde så meget, at skatterne vil forsørge mindst 10 danske familier med sociale ydelser. Så kan jeg forestille mig at jeg har børn, som jeg har passet på, uden at jeg kender dem.

Et billede af Marco.

 

Dette er min lille altan, i kassen vokser der nogle små dahlia og et par tifældige sommerblomster. I krukken bagved vokser der noget der klatre op af altangitret.

Her er min samling af skovjordbær(hmm lækkert, glæder mig til at smage) og solsikker, blomster, klydderurter og en linje. Jeg ved godt det er lidt plantekvæleri at solsikker kun får så lidt plads til rødderne, men jeg er lidt ond .

Her kan man se mine Inka liljer, som jeg har haft siden 2001.

Her er udsigten til en eng, det er dejligt fredeligt.